top of page

I det indfødte Amerikanske fodspor


Transformerende og lærerigt

Jeg er lige akkurat vendt hjem efter en fantastisk bekræftende, transformerende  og lærerig weekend. Og når jeg så siger vendt hjem, så er jeg ankommet fysisk til min bopæl og mit eget “sacred place”, mit eget healende “værksted” som jeg selv arbejder i og fra.

Men jeg har endnu ikke fået sjælen helt med mig…….. 

Mine tanker og mit sind bevæger sig konstant tilbage til de berigende oplevelser som weekenden foldede ud.

Det at skulle bruge lidt ekstra tid på at vende tilbage, er for mig, et rigtigt fint tegn på de særlige indsigter og dybder jeg har berørt i denne weekend.


Det fysiske møde i en gruppe

Jeg havde ellers en times kørsel hjem som jeg brugte som en “overgang” til at fordøje og akklimatisere en smule. 

Køreturen brugte jeg samtidig på at fundere over hvor stærkt det fysiske møde i en gruppe kan være. Hvordan den fælles intention og det at sidde sammen fysisk kan bære en helt særlig kraft. Og hvordan det lige præcis er det, der gør, at der efterlades et lidt dybere aftryk, som samtidig giver mulighed for endnu mere transformation.


På præcis samme måde brugte jeg fredagens køretur til stedet for at “falde på plads” i energien til den kommende weekend. Det var en rigtig god “indgang” til fredagens Inipi svedehytte, at bruge lidt tid alene i stilhed. Selve Inipi svedehytten skulle vise sig at være den perfekte start på en meget kraftfuld weekend. Både ritualerne, varmen og gruppen dannede det perfekte udgangspunkt for at vende indad og forløse.


Den nordamerikanske shamanistiske tradition

Jeg havde forberedt mig en lille smule ved at finde bogen af Bear Heart frem. I knapt 21 år har den stået i min bogreol og nu var det som om den var med til at minde mig om, at en gang i mellem så er der noget fint og værdifuldt i at gå tilbage og samle noget af den gamle visdom op. Det var som om der lå nogle flere lag som trængte til en ny introduktion. Et nyt perspektiv fra et nyt sted at stå i livet. 




Weekendens ceremonier blev ledet af Jerry Dunson der er indfødt Amerikaner og oplært af sin onkel Bear Heart som spirituel leder, sundancer og pibebærer.

Det var mildest talt nogle dybe, lærerige og humoristiske dage, hvor jeg pludselig huskede visdom jeg havde glemt. Jeg blev mindet om vigtige værdisæt og fik nye perspektiver på den ceremonielle kraft. Der er ingen tvivl om, at Jerry får åbnet op for nogle dybe healings processer med sin tilstedeværelse og sine taler. Og så indrammer Jerry det hele med sin mildhed og uselviske tilgang. Jeg havde dyb resonans og deler i særdeleshed synspunktet - “we are all One”.

Jeg tænker at det hele skal have lov at bundfælde sig en smule og så dukker der noget mere visdom og flere gode værktøjer op, som jeg kan putte i værktøjskassen når jeg skal undervise på min egen healer- og lysarbejder uddannelse til sommer.


De naturskønne omgivelser hos mine gode venner hos Keltisk Svedehytte dannede den perfekte ramme for ceremonier, læringer og samvær med andre. Der var som altid kulinarisk vegansk/vegetar forkælelse og en lille lokal “gå hjem sten” med en særlig hilsen. Tak for jer og tak for denne gang.


Jeg “går” med TAKNEMMELIGHED.





bottom of page