top of page

Hækling, PTSD og healing med kanalisering

Dette blogindlæg skal handle om hvordan man kan bruge hækling som et meditativt terapeutisk redskab - og hvordan det endda kan gavne personer med PTSD.

Og om hvordan hækle ikonet Rose Svane også selv bruger hækling som ventil og som en slags mindfulness i sin hverdag.


Bloggen skal også berøre emnet clairvoyance og om hvordan jeg gerne vil bruge den kontakt jeg har til den åndelige verden men helst ikke vil bruge clairvoyance sessionen i den klassiske forstand.


Det vil det uden tvivl også skinne en smule igennem, at jeg er den stolte mor til Rose - en meget smuk og selvstændig sjæl der har nogle energetiske ”lag” med sig fra nogle “helt særlige dimensioner”



Og så først til HÆKLING!

For mig er det egentlig en pudsig betragtning, at der først nu er fokus på den meditative proces som man skaber i et felt omkring sig når man fordyber sig med sit hækleprojekt. I mit fag som jordemoder skal man ikke længere tilbage end 80’erne før det var ganske normalt, at sidde på fødestuen under fødslen og strikke eller hækle alt imens man lyttede til og betragtede fødslens forløb.

Det var ganske naturligt!.

Det bidrog med et effektfuldt beroligende “lag” til fødselsrummet og fødslen. Det fik også den effekt, at sende et signal om, at det at være i fødselsprocessen og vente på forløbets naturlige gang var det primære og vigtigste - lige nu og lige her.

Det havde en fantastisk afsmittende effekt af RO.


Derfor var det selvfølgelig det mest naturlige i verden for mig, at se hvordan min egen datter fandt vejen ind i hæklingens verden som en meditativ proces. En meget selv healende proces.


Hækling kan virkelig noget! - og resten af historien kan du finde i Roses bog men også i diverse Podcasts. Bl.a. Novas aftenshowet og “Like mig”. Sidstnævnte tager en grundig tur omkring Rose men giver også en fin forklaring af, hvordan jeg benyttede den åndelige verden som vejledning til Rose. Her i dette blogindlæg stiller jeg en smule skarpere på elementer af dette nedenfor


Hækling som kur mod PTSD.

Det er en skøn og fantastisk fortælling man kan følge når man dykker ned i historien om en Amerikansk krigsveteran der fandt lindring i hækling.

Det var minderne om den rolige udstråling hos bedstemoderen der hæklede, som fik den amerikanske krigsveteran Josh Apel til at tage hæklingen til sig.

Josh søgte efter noget der kunne give ham ro og afslapning. Og som et forsøg på, at få lagt en dæmper på sin PTSD og angst, blev hæklingen det kreative håndværk som han kastede sig over.


Josh fortæller, at han hurtigt opdagede hvordan han modtog healing “gennem sine hænder” når han hæklede. Og hvordan han kunne være i sin PTSD. At processen med hækling skabte en meditativ boble der gav ro til hans traumatiserede sind.


Josh fortælling om den positive effekt fra hæklingen som et healende og meditativt redskab, er heldigvis efterfølgende blevet udbredt til mange andre. Både andre krigsveteraner og andre personer med PTSD.


Kreative håndværk kan virkelig noget og egentlig er det slet ikke så mærkeligt! Vi har ofte tendens til, at have tempo i vores liv og med digitale redskaber der ikke just giver vore hjerne den fornødne pause. Det gør mange af de kreative håndværk det heldigvis! Vores hjerne elsker pauser, hvor den kan få lov at “svæve hen” i den uvisse og være i den “uplanlagte frekvens”.




Clairvoyance eller måske hellere healing med kanalisering?

Hvis du har hørt eller set Rose fortælle sin historie i medierne, så har du måske også bidt mærke i, at hun henviser til, at det var en session hos mig der gjorde at hun kastede sig ud i hækling!

I seneste podcast “like mig” på podimo kommer Rose med en mere præcis uddybning af min vejledning, som i virkeligheden gik mest på, at hun burde finde tilbage til en af sine kreative hobbies - at jeg “så”, at hun ville have gavn af at begynde, at finde et frirum med det kreative. At være kreativ med et håndværk som altså kunne være meget andet end hækling!

Rose tog udfordringen op men valgte, at kaste sig ud i det at lære at hækle - noget der skulle vise sig at skabe en helt ny livsbane for hende.

Hæklingen kom da også til at give hende lige præcis den ro som ville gavne hende. Og som gjorde, at hun lærte sig selv at kende positivt i hæklingens univers.


Så skåret helt ind til benet, så var det jo ikke fordi jeg havde Rose i en klassisk clairvoyance session, hvor jeg så, at hun skulle hækle og at hun ville skrive en bog og blive kendt for sit hækle univers!


Der er ingen tvivl om, at Roses hækle univers har skabt en strøm af forespørgsler efter clairvoyance hos mig. Nogle bliver forundrede når det er andre sessioner de finder på min web side. For kigger man med her, så vil man hurtigt se, at man faktisk ikke kan booke en klassisk clairvoyance session hos mig!

Det er et aktivt og velvalgt valg som jeg har taget for min butik og for det arbejde jeg helst og med stor taknemmelighed udfører med den åndelige verden. Og det er et godt stykke tid siden at jeg tog den beslutning.

Til gengæld kan man købe sig en healing som giver lige præcis den kanaliserede besked som er til ens eget og højeste bedste.


Ego eller lys og udvikling?..........for mig er det simpelthen blevet et bevidst valg og det der efter MIN mening og MIN oplevelse tjener det bedste formål:


At arbejde med den åndelige verden på denne måde, hvor healingen er et af de centrale redskaber.

For mig handler det om, at jeg ofte har oplevet, at bidrage til at stimulere et ego eller “skyggen” hos en klient der ønskede clairvoyancen som redskab.

At det, at den pågældende var så fokuseret på hvad den pågældende gerne ville vide simpelthen “bremsede” processen og lagde mindre lys og udvikling i for den enkelte!


Jeg oplever desuden, at vi befinder os i en universel energistrøm der er meget stærk og meget foranderlig. Som gør, at der hurtig ændres retning. Og jeg ser også, at det åndelige udfordrer det at komme med “forudsigelser” alt for langt ud i fremtiden. Jeg er ganske sikker på, at der er en plan og en mening med lige præcis det. Måske handler det om, at vi skal huske på, at vi er en del af “noget større” som vi skal samarbejde med?



Lars Muhl bidrager i flere af sine bøger, men særligt i en af de seneste, med det jeg forstår som en fin beskrivelse af den samme udfordring! At mange ofte vil finde svar i spørgsmålenes verden, hvor udgangspunktet er en “her-og-nu-tankegang” med udgangspunkt i det intellektuelle. Og med den risiko, at der ikke er blivende værdi men kun forbigående løsninger.

Lars Muhl mener, at løsningen er at finde svar i “svarenes verden”, som han så fint beskriver det. Ved bl.a. at forstå hvem vi er, hvor vi kommer fra, hvad vi laver her og hvor vi er på vej hen. Alt sammen anskuet fra det åndelige perspektiv.



Er du nysgerrig på dig selv, din personlige udvikling eller føler du, at du mangler mål og retning i livet. Er du særligt sensitiv og føler du ikke altid at “du passer ind”? Synes du at din hverdag har for meget tempo og mærker du symptomer på dette?

Så er du en af de mange der kan også kan få gavn og glæde af en healing hos mig.

Du er velkommen.


bottom of page