Dine celler husker din tid som foster

Dine celler kan indeholde hukommelse og følelser fra din egen tid som foster - altså fra tiden hvor din mor var gravid med dig.


Min erfaring fra mit arbejde som spirituel Jordemoder er, at vores tidlige barndom og endda vores egen fostertilværelse kan har betydning for hvilke fysiske og psykiske ubalancer man kan have igennem sit eget liv! Dvs. ubalancer som er skabt af påvirkningen af de følelser man har været udsat for da man lå i sin egen mors mave.


Casen her under er et fint eksempel på dette, hvor kvinden havde booket en healing hos mig.


Jeg fik besøg i min konsultation af en kvinde der var gravid i 35. uge.

Hun kom til mig da større og større følelser var begyndt at bygge sig op hos hende. Det var følelsen af, at være bange for ikke at kunne slå til som mor - altså angsten for ikke at kunne udfylde rollen som den “perfekte” mor med det væld af nuancer som den rolle kan rumme.


Som altid havde jeg en grundig samtale med en kvinde før behandlingen med healing, for bl.a. at foretage den jordemoderfaglige vurdering og sikre mig, at graviditeten forløb normalt., og at jeg kunne fortsætte behandlingen med healing som aftalt.

Under samtalen talte vi bl.a. om de forskellige faser man som gravid gennemgår og hvordan, særlige emner som for eksempel ens egen rolle som mor fylder mere eller mindre alt efter, hvilken graviditetsuge man befinder sig i.


Kvinden var tydeligt lettet over at kunne tage hul på denne snak med mig, og lettet over over at modtage informationen om de følelses registrere man kan gennemgå som gravid kvinde. Kvinden udtrykte også en særlig lettelse over, at der endelig var tid og rum til dette. Noget som der ikke tidligere havde været tid til at spørge ind til og derfor heller ikke dele med hende i de øvrige jordemoderkonsultationer ved hospitalet.


Jeg spurgte derfor også kvinden hvordan hendes barndom havde været. Om den havde været fyldt med kærlighed, om der havde været rum til forståelse og et ressourcer fyldt familieliv. Eller om hun havde haft bekymringer eller traumer i sin opvækst.

Kvinden fortalte mig, at hun var blevet elsket en masse og at der havde været stor kærlighed fra hendes forældre til hende. Kærlighed havde der aldrig manglet. Lidt henkastet fortalte hun til allersidst da hun lå på min briks og var klar til healing, at hun var adopteret.


Under helingen blev det tydeligt, at de følelser som kvinden var udfordret med netop nu i graviditeten var følelser som hendes celler genkendte fra hendes tid som forster.

Jeg fik vist, at det var på samme tidspunkt i hendes mors graviditet med hende, at fødslen så småt nærmede sig og fyldte mere og mere.

Ved hjælp af en særlig metode jeg fik mulighed for at benytte under healingen, fik jeg vist at hendes mor var ulykkelig over at skulle give hende fra sig og samtidig bar stor angst for hvordan fødslen skulle gå.

Med den kommende afslutning på hendes mors graviditet med hende, nærmede der sig derfor også den vanskeligste beslutning denne kvinde (hendes mor) skulle træffe i sit liv. Kunne hun beholder sit barn og blive en god forsørgende mor eller skulle hun give sit barn bort til adoption?


Efter helingen havde jeg endnu en samtale med kvinden, hvor jeg blandt andet fortalte hende ovenstående samt en række andre oplysninger som healingen viste. Den gravide kvinde kunne bekræfte det meste og også, at så vidt hun var oplyst, så var hun ikke afleveret til adoption lige efter fødslen. Noget der tydede på at hendes mor havde forsøgt at beholde hende. En række øvrige oplysninger som healingen viste kunne kvinden med sikkerhed bekræfte også.


Selv var hun ganske overrasket over, at hun ikke var kommet i tanke om at der kunne være en sammenhæng mellem de følelser hun havde været udsat for under sin egen tid som foster og de følelser hun havde netop nu i forhold til sin egen kommende rolle som mor. Særligt fordi denne kvinde i forvejen var holistisk og spirituelt oplyst.