Som gravid skal du skabe balance for to og lære at forbinde dig til din baby.

Da jeg i sin tid uddannede mig til jordemoder, undrede det mig, at der generelt var så stor forskel i forhold til den måde, man anskuede den ufødte baby og den nyfødte baby. For mig har det altid været intuitiv viden (der var lige så naturlig som den øvrige viden jeg fik som jordemoder) at vi burde betragte baby ens. Både i og uden for livmoderen.

Det var særligt gennem min spirituelle praksis og ved mødet med en belgisk kvinde og forfatter, for mange år siden, at jeg fandt ud af, at der heldigvis var andre der delte min teori. Altså teorien om, at graviditeten er en virkelig vigtig tid for det ufødte barn i forhold til den ufødte babys evne til at kunne sanse, huske og kommunikere. Og at vi generelt skal fokusere meget mere på at lære den gravide og hendes partner hvordan de forbinder sig til deres ufødte baby.

Der er heldigvis, langt om længe, begyndt at komme større fokus på graviditeten som et helt særligt og meget vigtigt tidspunkt for den ufødte baby. At det er her, man som gravid og kommende forældre bør fokusere på og bør lære at kommunikere med sit ufødte barn. I virkeligheden handler det om at fokusere på meget mere end det, vi ofte forbinder med kommunikation. Det handler også om at forstå, at den ufødte baby påvirkes af følelser, energi og lyd, når den ligger i mors mave. Den ufødte babys nervesystem påvirkes af, hvad der foregår i mor og faktisk også i verden omkring hende.

De sidste fem år har jeg arbejdet med og tilbudt sessioner til gravide, der har ønsket at sætte et særligt fokus på at gå med og i større balance i graviditeten og samtidig at være mere fokuseret på båndet imellem dem og deres ufødte baby. De har bevidst ønsket at skabe større balance for deres ufødte baby via den balance de har skabt hos dem selv. Og så har de ønsket at blive bevidste om, hvad et liv med stresspåvirkninger kan have af konsekvenser for den ufødte baby. Ens for alle har der naturligvis også været et ønske om at få teknikker, de kunne bruge i det daglige til at skabe balance i hverdagen og til at lære at forbinde sig meget mere aktivt til baby.

Jeg har desuden oplevet, at nogle gravide er kommet med specifikke bekymringer og tanker, som de har følt en trang til at få balanceret. Jeg har også oplevet gravide, der har søgt mig i min praksis for at få balanceret en overdreven angst for fødslen eller den første tid med baby. Her har jeg oplevet eksempler på, hvordan deres egen mors graviditet og fødsel har siddet i deres eget system. I virkeligheden er det jo ikke så sært. I mange andre former for forløsning af traumer gennem terapi osv. arbejder vi ud fra den betragtning, at følelser kan lagres i både krop og sind. Og hvorfor skulle det ikke også ske, når mor og barn deler krop og energi?

I år lancerede jeg derfor også mine første workshops for gravide med et helt specifikt fokus på tilknytning, kommunikationen med den ufødte baby og at lære at skabe balance for baby allerede i graviditeten. Ved at øge den gravides viden om emnet og samtidig undervise i nogle forholdsvis simple teknikker inden for kommunikation og kontakt med baby, mindfulness, meditation og visualisering, så har jeg taget det første skridt i forhold til at få det udbredt som en helt naturlig praksis.

Jeg håber også, at vi med tiden kan få gjort op med den betragtning, vi har, når forældre slider med babyer, der har tendens til meget gråd, eller når baby bliver "stemplet" som kolikbarn. Selvfølgelig er der babyer, der har en reaktion, og som måske trænger til lidt hjælp, men synet på, hvorfor det opstår, og hvad der kan gøres ved det, trænger til revision!